Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/risskovyoga.dk/public_html/wp-content/themes/risskovyoga/includes/builder/functions.php on line 5689
Yogahold - Risskov Yoga

Yogahold i Risskov

Ved Risskov Yoga udbydes der yogahold mandag, tirsdag og torsdag. Der undervises i Hatha, Yin yoga, Vinyasa og Blid Yoga/Senior Yoga. På alle holdene undervises der differenieret, så alle kan være med. Det er dog en god ide at have taget et par Hatha timer inden man prøver Vinyasa.

Der er ingen faste hold længere

 

 

Holdbeskrivelse

Som yogalære er jeg optaget af at invitere deltagerne ind i et roligt og afslappet rum, hvor det er muligt at give helt slip og finde masser af nærvær og blødhed som kan danne modpol til al den målrettethed og tempo, som vi, dagligt, allesammen nemt fanges ind i.

På mine yoga-klasser kan du forvente blid musik, som hjælper med at finde ro og fordybelse. Der vil være balancetræning, muskelarbejde, smidighed og dyb afspænding. Du kan forvente at opnå en øget kropslig bevidsthed og vil forhåbentlig, som mange andre før dig, opleve de mange positive effekter af yoga. Yoga påvirker kroppens led, muskler, organer, kirtler og energibaner og indvirker positivt på dit humør, dine tankemønstre og flere siger at de sover bedre og i det hele taget kommer ned i kroppen. 

På alle holdene er det vigtigt, at du fortæller, hvis du har eller har haft skavanker eller problemer med ryggen eller andre steder i kroppen inden timen. I sidste ende er yogatræningen dit eget ansvar, da det er dig, der kan mærke, hvad din krop kan. Er du i tvivl om du kan træne, bedes du kontakte din læge. 

Herover kan du se hvilke hold, der udbydes hvornår, og nederst på siden kan du finde holdbeskrivelsen.

Jeg glæder mig til at se dig på måtten.

 

Hatha

En Hatha time hos Risskov yoga vil altid starte med en meditativ intro med fokus på at ”lande” på måtten. Herefter varmer vi rygsøjlen op og går videre til selve programmet med de forskellige yoga øvelser. Timen afsluttes med en længere afspænding. Alle kan være med på denne time.

I Hatha yoga laver man typisk en stilling af gangen og tager sig tid til at mærke den både under og efter. På disse Hatha timer kan der forekomme korte simple flow også. Der vil også blive gennemgået forskellige åndedrætsøvelser, og der kan også forekomme sanskrit chanting. Tempoet er roligt, og der lægges vægt på, at stillingerne bliver indlært korrekt, det vil sige, at alle kan være med uanset fysiske form, alder og evt. skavanker, da de enkelte asanas (stillinger) kan tilpasses den enkelte.

Hatha er med til at øge kropsbevidstheden gennem øvelser, der styrker, giver bedre balance samt øger smidighed og udholdenhed. Flere oplever at få et øget energiflow i kroppen. Hatha yoga kan hjælpe dig til at finde ro i en travl hverdag, blive bedre til at slippe tankestrømmen og blive bedre tilstede i kroppen og nu’et.

 

Yin yoga

Her kan alle være med, det er en meget rolig og meditativ yogaform. Yin yoga er en fysisk-passiv yogaform, hvor der praktiseres forskellige stræk i længere tid, ca. 3-6 minutter.

Yin yoga arbejder dybt i bindevævet, hvilket kan frigive energi og løsner op for følelsesmæssige blokeringer og spændinger. Yin yoga er et perfekt supplement til de dynamiske og muskuløse Yang aspekter i andre yoga stilarter eller motionsformer.

Vinyasa yoga

Vinyasa yoga er en dynamisk stilart, hvor bevægelse og åndedræt flyder sammen. Det er en intens praksis, hvor du får sved på panden, bliver fysisk udfordret samt styrker hele din krop.

Vinyasa yoga er sammensat af små eller længere sekvenser, som styrker og smidiggør dine muskler, øger balancen og skaber en udrensende, indre varme. Du får en høj energi og det bringer smil frem.

Senior yoga/blid yoga

Blid / Senior yoga er for dig, der måske har nogle fysiske skavanker eller for dig, der ønsker, at der bliver taget hensyn til krop, alder eller sind (f.eks. stress). Tempoet er roligt og det er nærende yoga med god tid til at være og lytte til kroppen. Der kan sagtens være lettere muskelstyrkende stillinger eller sekvenser, men det er ikke det primære fokus. Fokus er på små bevægelser, nogle gange i korte serier/sekvenser, andre gange går vi fra stilling til stilling. Der er godt tid til at komme ind og ud af stillingerne.

Børneyoga

Børne Yoga er sjovt, udfordrende og helt i børnehøjde. Vi laver yogalege og sekvenser, træner balance, styrke, smidighed og koordination. Vi synger og laver rim og remser både på dansk og sanskrit.

En time kan have et tema eller være en fortælling, der binder forløbet sammen og holder børnenes opmærksomhed. De større børn kan være med til at lave en lille flow serie, som vi alle udfører.